Dyremishandling
Hello Fresh måltidskasser - 300 DKK RABAT
Dyremishandling
Vi tager alle afstand fra dyremishandling. Alligevel er der en del anmeldelser hvert år. Ofte er det uvidenhed, der ligger til grund for mishandlingen, eller også skyldes det at det har været uoverkommeligt for ejeren at passe dyrene. De fleste gange er dyremishandlingen noget, der ahr udviklet sig langsomt over længere tid, og mishandleren har derfor ikke været opmærksom på misligholdelsen af dyrene.
Hvad er ikke mishandling af dyr?
Der er mange eksempler på at folk (som regel byfolk) har anmeldt en bonde for at hans dyr gik ude på marken i regnvejr. De fleste landbrugsdyr har godt af at komme ud, og mange dyr går ude hele sommeren. Det gælder f.eks. heste. Det er et krav at dyrene har adgang til vand og skyggefulde steder. Om vinteren må dyrene også gerne gå ude, også selvom det er mudret. Her skal være et læskur, som kan huse dyrene. Der er dog bogle dyr, der er undtaget for denne regel. Blandt andet shetlændere, islændere, hereford og skotsk højlandskvæg, da de får en kraftig pels om vinteren. De skal dog stadig kunne søge læ i form af buskads eller lignende.
Hvad gør man når dyr lider?
Først og fremmest bør man sikre sig at dyrene rent faktisk lider. Herefter kan man forsøge at kontakte ejeren. Hvis det ikke hjælper kontakter man enten en dyrlæge eller dyrenes beskyttelse og de vil herefter undersøge forholdene nærmere.
Tøv ikke med at anmelde dyremishandling