Hovedtøj
Prøv at investere i krypto sikkert på Firi med MitID. Få 50 kr. til at prøve for
Hovedtøj
Noget af det vigtigste rideudstyr er hestens hovedtøj. Det er - udover schenkler og sæde - her man styrer hesten. Desuden har det jo også en anden funktion. Nemlig at det skal se pænt ud. Det vigtigste er dog at hovedtøjet passer til hesten og at det er velholdt, så det ikke generer hesten.
Typer af hovedtøj
Der findes forskellige typer at vælge imellem, når hovedtøjet til hesten skal vælges. De knyttes til den ridestil man har valgt.
Det mest almindelige er en trense. Det er lavet i læder og har et pandebånd og næsebånd af variende type. Desuden er der plads til et bid med en ring i hver side.
Til ridning på højere konkurrence plan benyttes ofte en kandar, der gør det nemmere at styre hesten med små bevægelser. De er også udført i læder med pandebånd og næsebånd, men her er flere remme til det specielle kandarbid.
Til westernridning benyttes ofte en hackamore. Det er et hovedtøj uden bid men det skal bruges varsomt, da det belaster hestens næseryg.
Til kørsel kaldes hovedtøjet ofte for hovedlag. Hovedtøjet har ofte klapper ud for hestens øjne, så den ikke så let distraheres af passerende trafik.